Skip to main content

Modulex skiltefirma i Billund har fået et bedre arbejdsmiljø med tilpasset løfteudstyr fra GMV.

“Vores nye løfteudstyr fra GMV er med til at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. GMV styrede projektet med stor kompetence hele vejen igennem”  fortæller Kim Pedersen, Adm. Direktør, Modulex Billund.

Modulex er specialister i at producere og implementere skilteløsninger. Produktsortimentet er bredt og består af alt fra vægdekorationer og facadeskilte til udendørs pyloner og digital skiltning. Herudover har de stor erfaring med at udvikle kundetilpassede løsninger.

Tunge løft lagde stor belastning på medarbejderne

Det brede produktsortiment kræver stor fleksibilitet i produktionen, som ofte består af løft og håndtering af store tunge emner, som skal fra a til b. Det bliver til mange løft i akavede stillinger i løbet af en arbejdsdag og ligger derved en stor belastning på medarbejderne. Modulex valgte GMV til at finde en løsning, der både kunne aflaste medarbejderne og dække behovet for mobilitet i produktionen.

Specialfremstillet løfteudstyr med rotation

I forbindelse med produktionen af store monolitter til udendørs skiltning i et større sygehusbyggeri, havde Modulex et behov for ikke blot at løfte emnerne, men også at rotere dem, så de kunne bearbejdes på begge sider. Monolitterne er store og uhåndtérbare med en vægt på 130 kg. og en længde på 4 meter.
Dette særlige behov for at rotere emnerne, krævede en specialfremstillet og kundetilpasset løsning. Vores dygtige ingeniørteam udviklede en løsning hvor monolitterne spændes fast med surringsbånd og drejes rundt ved hjælp af spoler. Løfteudstyret er ophængt i en eksisterende fastmonteret søjlesvingkran.

Mobil løftehjælp der kan bruges flere steder i produktionen

Flere steder i produktionen flyttes der rundt på tunge og store emner, når de skal fra en proces til en anden. Fx når folie påmonteres glasskilte eller når emner kommer fra maling og skal løftes af maskinbåndet og placeres på paller. Til dette har de fået en mobil knækarmskran med en BAL-TROL vakuumløfter fra Lifts All. Kranen kan flyttes rundt med palleløfter og knækarmen sikrer stor fleksibilitet i både løft og afsæt af emne.

Slut med tunge løft i skæve stillinger når emner skal til maling

I denne del af processen bestod problemet i at plader på op til 25 kg. skulle løftes og placeres midt på et bånd der kører pladerne igennem maskinen, hvor de bliver malet. Det er en tung proces, som giver uhensigtsmæssige vrid i ryggen ved opsamling og stor belastning på ryggen, da pladen bæres langt fra kroppen ved afsætning på båndet.

Mindre emner placeret på net-hylder skal ligeledes løftes og placeres midt på båndet. Hylderne er tunge og processen har vist sig at give stor risiko for skader pga. uforholdsvis stor belastning på tommelfingerleddet under håndteringen.

Løfteløsning kører på ren luft

Da dette område i produktionen er et Atex område hvor al slags el er forbudt, valgte vi en løsning som kører på ren luft. En BAT-TROL vakuumløfter fra Lifts All med mulighed for at montere gribere til at løfte og flytte net-hylderne. Løfteudstyret er ophængt i en fastmonteret søjlesvingkran, så hele arbejdsområdet er dækket ind. Denne løsning aflaster medarbejderne for de tunge byrder samtidig med, at den nedsætter antallet af akavede stillinger.

Produkterne vi brugte hos Modulex:

  1. BAL-TROL vakuumløfter fra Lifts All ophængt i en fastmonteret søjlesvingkran fra GMV
    Tilbehør: Special gribere til BAL-TROL til at løfte net
  2. Specialfremstillet løfteudstyr til rotation af store og tunge emner. Løfteudstyret er ophængt i en eksisterende fastmonteret søjlesvingkran.
  3. BAL-TROL vakuumløfter fra Lifts All ophængt i mobil knækarmskran fra GMV.

Se mere om hvad vi kan tilbyde indenfor løfteudstyr til industrien

Har du en løfte udfordring vi skal hjælpe med?