Hos Inrotech i Odense havde de et stort behov for at reducere den fysiske manuelle belastning deres medarbejdere stod overfor i produktionen. Oprindeligt ønskede Inrotech at montere en traverskran i loftet på fabrikshallerne, men da man konstaterede at bygningerne i så fald skulle forstærkes, alternativt at krantraverset skulle have selvbærende konstruktion, blev denne løsning opgivet af økonomiske årsager.
Efter nogen søgning på internettet, faldt Inrotech over GMV´s Winlet program og spurgte til løftekapaciteter m.v.
”Winlet Lasius har været en succes hele vejen rundt for os. Alle medarbejdere er meget tilfredse med den store effektivitet og aflastning maskinen giver dem i deres hverdag med mange manuelle løft.”
Henrik Lenskjold, Operations Manager, Inrotech A/S
GMVs kompakte Winlet Lasius 1t viste sig at kunne dække Inrotechs behov, så de tog på besøg hos GMV i Bredsten for at se maskinen.
Efter besøget fik Inrotechs medarbejdere demonstreret Winlet Lasius i fabrikshallerne i Odense, hvor de forskellige arbejdssituationer kunne afprøves.
Her blev man positivt overrasket over mobiliteten og tillige muligheden for også at kunne plukke tunge emner fra udendørs placerede containere.
Tøv ikke med at kontakte os – vi står altid klar med råd og vejledning.
Telefon: +45 75 73 82 47
E-mail: post@gmvas.dk
Industriparken 1
DK - 7182 Bredsten