Gå til hovedindhold


GMV udpeger ny forhandler i Canada

Bredsten, 06/08-2026


GMV styrker sit internationale forhandlernetværk med udpegningen af Pick and Place Ltd., der opererer under navnet Pick & Place Lifting Equipment, som ny forhandler i Canada. Virksomheden skal sælge og udleje Winlet vinduesløftere, ErgoMover elektriske transportvogne og Lasius kompakte pick & carry kraner til det canadiske marked.

Ny forhandler i Canada

GMV har udpeget Pick & Place Lifting Equipment som ny forhandler i Canada. Samarbejdet giver canadiske kunder lokal adgang til GMV’s kompakte og praktiske løfte- og håndteringsløsninger til glas, vinduer og andre tunge materialer på byggepladser og i industrien.

Pick & Place Lifting Equipment er baseret i Vancouver og tilbyder professionelt glasløfteudstyr til projekter, hvor sikkerhed, adgangsforhold og præcision er afgørende. Som en del af Sentinel Glass Ltd. bringer virksomheden praktisk erfaring fra den canadiske glas- og vinduesmontagebranche ind i samarbejdet.

Virksomheden har allerede modtaget sin første Winlet 600 og har bestilt yderligere en Winlet 600 samt den bæltekørende Winlet 1000 Crawler. Maskinerne bliver de første i virksomhedens GMV udlejningsflåde i Canada. Samarbejdet er desuden allerede kommet godt fra start, da Pick & Place Lifting Equipment har gennemført sit første salg af udstyr.

“Canada er et vigtigt marked med en stærk glas- og byggebranche, og vi ser et klart match mellem de lokale entreprenørers behov og de løsninger, vi producerer i Danmark,” siger Henrik B. Skibsted, Export Manager hos GMV.

Med den nye forhandler styrker GMV sin tilstedeværelse i Nordamerika og gør det lettere for canadiske glas- og byggevirksomheder at få adgang til Winlet vinduesløftere, ErgoMover elektriske transportvogne og Lasius kompakte pick & carry kraner.

Om GMV A/S

GMV A/S har mere end 30 års erfaring inden for udvikling samt produktion af forskellige typer løftegrej og håndteringsudstyr der tilgodeser effektivitet, arbejdsglæde og reduktion af manuelt fysisk arbejde. Virksomheden holder fokus på nye innovative løsninger gennem kontant produktudvikling. Deres udstyr er beregnet til at afhjælpe medarbejdere, der dagligt står overfor tunge, manuelle løft inden for både byggeri- og industribranchen. I januar 2025 blev GMV A/S en del af Amplex, en privatejet svensk koncern der opkøber, ejer og udvikler teknologibaserede virksomheder inden for udvalgte nicher.

Læs mere om GMV

Pressekontakt

Henrik B. Skibsted
GMV A/S, Export Manager
hbs@gmvas.dk
+45 50538522
www.gmvas.dk

Michael Hagge
Pick and Place Ltd., Glass Expert
michael@pickandplace.ca
+1 604-388-7425
https://pickandplace.ca

Download og læs hele pressemeddelelsen her