Gå til hovedindhold
GMV Dansk Liftmesse 2026
Dansk Liftmesse - GMV maskiner

Se vores løfteløsninger på Dansk Liftmesse 2026

Den 21. og 22. maj deltager vi på Dansk Liftmesse på havnen i Odense. Her viser vi løsninger til løft, transport og præcisionsmontage – blandt andet Winlet vinduesløftere, Lasius Pick & Carry kraner og ErgoMover elektriske transportvogne.

Se maskinerne i praksis

Når Dansk Liftmesse 2026 løber af stablen, kan du møde os på messen og opleve et udvalg af vores maskiner til håndtering af tunge emner.

På standen demonstrerer vi løsninger, der er udviklet til opgaver, hvor glas, vinduer og byggeelementer skal løftes, flyttes og monteres sikkert og præcist. Det gælder især arbejdsopgaver, hvor kompakte maskiner, høj manøvredygtighed og god kontrol gør en mærkbar forskel i hverdagen.

Løfteløsninger til trange arbejdsforhold

Vi medbringer blandt andet Winlet vinduesløftere til løft med vakuum, krog eller pallegafler, Lasius Pick & Carry kraner samt ErgoMover elektriske transportvogne til transport og håndtering af tunge emner.

Fælles for løsningerne er, at de er velegnede til opgaver, hvor pladsen er begrænset. Den kompakte konstruktion gør det muligt at komme tæt på opgaven og arbejde effektivt på byggepladser, i produktioner og andre områder, hvor større maskiner kan være svære at manøvrere.

Vores eneste danske messe i år

Dansk Liftmesse bliver vores eneste danske messe i år. Derfor ser vi frem til to dage med faglige dialoger, praktiske demonstrationer og rådgivning om konkrete løfte- og håndteringsopgaver.

På standen kan du møde Henrik B. Skibsted, Export Manager Europe, Lars V. Mathiasen, salgschef og René Petersen salgs- og servicetekniker. De står klar til at svare på spørgsmål og hjælpe med at finde den rette løsning til forskellige typer opgaver.

Se, hvad vi tager med

Vil du vide mere om de maskiner, vi demonstrerer på standen?

➡️ Se alle maskiner, vi tager med på Dansk Liftmesse 2026.

➡️ Læs mere om messen på Dansk Liftsmesses hjemmeside