Skip to main content

Vi søger en værkstedsmontør

Har du hænderne rigtig skruet på, og kender du til mekanik, hydraulik, el, pneumatik eller vakuum, så se her.

Vi søger en dygtig håndværker, som kan indgå i vores team på syv dygtige og omgængelige montører på vores fabrik i Bredsten.

Vi fremstiller selvkørende maskiner til håndtering af bl.a. glas og gipsplader samt forskellige former for kraner og løfteudstyr.

Alle vores maskiner er batteridrevne, og såvel hydraulik, pneumatik og vakuum er en vigtig del af maskinkonstruktionen, så det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring inden for dette eller dele af dette.

Dit job vil bestå af:

  • Mekanisk samling/montage af halvfabrikata (undermontage) i små serier.
  • Mekanisk samling/montage af komplette maskiner (enkeltstyks montage)
  • Montage af hydraulik-, el-, pneumatik- og vakuum-komponenter.
  • Egenkontrol inden levering til vores testafdeling.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du er en dygtig og omgængelig håndværker med sans for de små detaljer.
  • Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende montageopgaver.
  • Du har evt. erfaring med rapportering i Microsoft NAV (eller lign. ERP-system).
  • Du taler, læser og skriver dansk.

Personlige kvalifikationer:

  • Du har et personligt drive, forstår at planlægge din tid og at være effektiv.
  • Du er kvalitetsbevidst og ser gerne vores produkter med kundens øjne.
  • Du har en håndværksmæssig stolthed og ved, hvordan tingene skal se ud, når de er lavet rigtigt.

Vi sørger selvfølgelig for en grundig og løbende oplæring (sidemandsoplæring).

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig fast arbejde under ordnede forhold og en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover kan vi tilbyde dig flekstid, en sundhedsforsikring samt gratis frugt og kaffe i kantinen.

Ansøgninger modtages kun pr. e-mail til post@gmvas.dk inden 08.04.2022 – eller indtil rette person er fundet.

Produktionschef Henrik G. Nielsen kan kontaktes for yderligere oplysninger på telefon: 31 79 79 14.