Gå til hovedindhold

Nyt samarbejde med hollandske Topspin International

Bredsten, 12. november 2026


Vi byder Topspin International velkommen som ny forhandler af Winlet glasrobotter og Lasius Pick & Carry-kraner i Holland. Med mere end 25 års erfaring inden for løfte- og montageudstyr deler Topspin vores fokus på ergonomiske og effektive løfteløsninger.

Henrik B. Skibsted fra GMV og Arnoud Wientjes fra Topspin International ved indgåelsen af det nye forhandlersamarbejde.

Foto: Henrik B. Skibsted fra GMV (til venstre) og Arnoud Wientjes fra Topspin International (til højre) ved indgåelsen af det nye forhandlersamarbejde.

Topspin Internationals hovedkontor i Holland.

Foto: Topspin Internationals hovedkontor i Holland.

Topspin International blev grundlagt i 2000 og har specialiseret sig i salg og udlejning af løfte- og montageudstyr. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af kompakte løfteløsninger med fokus på ergonomi. Udstyret bidrager til at reducere risikoen ved manuel håndtering af tunge emner.

Gennem det nye samarbejde vil Topspin forhandle to af GMV’s produktserier på det hollandske marked:

  • Winlet – Glasrobotter til sikker og præcis håndtering og montering af glas og andre tunge emner.

  • Lasius – Kompakte Pick & Carry-kraner til løft og præcis placering af tunge emner, også under trange pladsforhold.

Topspin International er kommet godt fra start

Samarbejdet er allerede kommet godt fra start. Topspin har modtaget to Winlet-demonstrationsmaskiner – en Winlet 400CL og en Winlet 400TL. Det giver hollandske kunder mulighed for selv at opleve udstyret og dets funktioner.

På åbningsdagen af glasstec 2026 i Düsseldorf købte Topspin desuden en Winlet 1000 og den allerførste Winlet 610TL, vores nyeste glasrobot.

Med Topspins brancheerfaring og kendskab til det hollandske marked ser vi frem til at nå ud til endnu flere kunder med Winlet og Lasius.

Vi byder Arnoud Wientjes og hele teamet hos Topspin International varmt velkommen i GMV’s forhandlernetværk og ser frem til et godt samarbejde!

Læs mere om Topspin International på www.topspininternational.nl.

Pressekontakter:

GMV A/S
Henrik B. Skibsted
Export Manager
hbs@gmvas.dk
+45 5053 8522

Topspin International
Arnoud Wientjes
General Manager
a.wientjes@topspininternational.nl
+31 (0) 6100 69764